09 juli 2013

Endelig fremme...

Så nåede vi endelig frem. Sikke en lang tur og sikke utrolig mange security checks vi har været igennem. Men alt gik godt og vi er sikkert fremme.

Vi mellemlandede først i Dubai, hvor vi havde 10 timer indtil næste fly. Både lufthavnen og byen er nok den mest falske, glimtende og mest fantastisk ineffektive jeg har været i. Lufthavnen var mere eller mindre tom for gæster, men fyldt med folk der var på arbejde. Trods det tog det os nok omkring 2 timer at komme ud af lufthavnen igennem deres visum sluse. Det lykkedes til sidst og vi kom ud i den 38 grader varme, meget fugtige luft og hen på vores hotel.
Næste morgen gik turen videre til Bangkok og derfra til Sydney. Vi landede i Sydney kl. 8 i morges australsk tid, fik hurtigt bagagen og kom afsted mod vores hostel.
Det har regnet og været temmelig køligt hele dagen, så vi har mest bare slappet af og gået lidt småture. Jeg er vidst også lidt ramt af jetlag trods alt. Imorgen skal vi ordne nogle praktiske ting og så ser jeg ellers bare frem til noget bedre vejr, så vi kan komme ud og se byen og vandet. Jeg har ingen billeder af byen endnu (da jeg ikke rigtig har set så meget), men i får et par af flyveturen og et glimt af Dubai.


1 kommentar:

  1. Heeeeejjj Ida. Det er så godt at høre, og rart at I har fundet jeres hostel.
    Knus Knus
    Muddi

    SvarSlet